Området

En forbindelse mellem kulturhistorie og købsstad

Historisk har jorden tilhørt Roskilde Kloster. Udenfor klosterets mure blev arealet i 1500-1800-tallet dyrket som del af klosterets forsyning. Roskilde Kloster har i århundreder været et markant synligt bygningsværk og omdrejningspunkt i Roskilde by.

Historien strækker sig helt tilbage til et tidligt Dominikanerkloster i 1232. Det nuværende kloster blev bygget som herregården Sortebrødregaard i 1500-tallet med store jordarealer langs Roskilde Fjord. Sidenhen har herregården og Roskilde Adelige Jomfrukloster præget arkitekturen og udviklingen omkring klosterbygningerne.

Visionen for Klosterhaverne er at skabe forbindelse mellem kulturhistorien og købsstaden. På den nuværende plads, rundt omkring i byen og i parkerne findes der spor af det liv, som er foregået i bygningerne gennem århundreder.

Med Klosterhaverne trækker vi denne del af stedets historie frem og lader arkitekturen referere til Roskilde Kloster, men i skala og udtryk stedsspecifikt tilpasset de andre smukke historiske ejendomme i området.

EN DEL AF KULTURSTRØGET

Sortebrødre Plads har gennem mange år været anvendt som parkeringsplads. Det er sådan, de fleste i byen kender stedet.

I de senere år er områdets profil skærpet med etableringen af Kulturstrøget som samlende fortælling og fysisk forbindelse mellem Roskilde Bibliotekerne, Roskilde Kloster, Børnekulturhus, Roskilde Museum, Palægården, Roskilde Domkirke og Byens Hus.

Den nye bebyggelse vil med dens placering som Kulturstrøgets ind- eller udgang og gennem moderne fortolkning af klosterarkitektur og klosterhave indskrive sig i Kulturstrøgets vision om et kulturelt og oplevelsesrigt parallelforløb til Algade som handelsstrøg.